mandag den 7. november 2011

Latest News

Ja så skal vi sgu til det igen, endnu et indlæg! :-) Vil super gerne prøve at blive bedre til at komme med flere indlæg, da jeg ikke er helt tilfreds med det antal jeg sender ud.. Denne gang bliver det med lidt opdateringer, dog uden nogen speciale billeder. Skylder stadigvæk at vise billeder fra Halloween Parade, men det må altså vente :-)

Da fodbold sæsonen for pigerne først starter op til foråret, har jeg længe gået rundt, og gerne ville lave et eller andet.
Så jeg besluttede at prøve basketball, blev dog en smule skræmt da jeg mødte op, og så de andre tøser. De fleste har spillet siden de lærte at gå, hvilket jeg bestemt ikke har! Men surprise, surprise, kunne jeg ikke helt hamle op med dem, men fik istedet muligheden for at træne med freshmenene, og lidt træning var praktisk talt alt jeg ønskede, så jeg takkede pænt ja. Dog er jeg allerede, efter ikke mindre end en uges tid, begyndt at fortryde lidt. Problemet er at jeg før næsten havde for meget fritid, men nu intet har! Jeg træner 6 ud af ugens 7 dage, i 2 timer. Hvilket ikke giver meget tid til noget som helst i hverdagene, og da basket ikke ligefrem er min passion, er det sgu svært at blive ved. Men jeg vil forsøge at give det lidt mere tid, ka' jo godt bruge lidt motion ;-)


Nok om basketball, nu skal i høre om min weekend. Vi fik besked på at pakke en taske, da vi lørdag morgen ville tage afsted, og ikke komme hjem før søndag eftermiddag. Det var alt den information der blev givet herhjemme, så jeg fulgte bare ordre og pakkede en taske. Lørdag hoppede vi ind i bilen, og kørte så derud ad i 3 timer(så intet de 3 timer, da jeg sov hele vejen). Første stop var Go Cart! Så kan i tro jeg vågnede op, for det skulle jeg altså ikke gå glip af. Så blev der spist lidt frokost, og så hen til andet stop - indendørs vandland, hvilket jeg havde gættet på hjemmefra skal det lige siges ;-) Vandlandet var samtidigt et hotel, som vi så boede på natten over. Det var en super fed surprise, og vi havde en super dejlig weekend sammen, også på trods af jeg vågnede op søndag morgen lidt halv sløj. 

Men der skete noget den weekend.... Jeg ved ikke hvad det lige præcis var, eller hvorfor det lige præcis skete der, men der var bare en hel masse ting der mindede mig om hjemme. Ikke hjemme som i Centralia, men som Danmark. Det fik mig til at tænke utrolig meget på familie og venner, og jeg har nu indset at jeg for første gang på min 10 måneders lange rejse, er blevet ramt. Jeg savner hjem. Vi kan vel kalde det hjemve, det er dog ikke sådan at jeg ligger og græder, og ingenting har lyst til. Men det skulle jo ske før eller siden, det er ikke ligefrem noget man kan kontrollere. Men jeg havde brug for at fortælle jer det, og det er jo en af grundende til jeg oprettede bloggen, så jeg kunne dele ting med jer <3 Men jeg savner jer alle sammen utrolig meget, og håber i har det super dejligt! 
Mange kys og kram, ha' det godt indtil næste gang, hvor der kommer flere billeder - det lover jeg! :-)

ps. på trods af at jeg har hjemve, har jeg det altså stadigvæk godt, så bliv ikke nervøse(mor og far:-)). 


2 kommentarer:

  1. Hej søde Amanda -
    Det ville være unormalt hvis du ikke blev ramt af hjemve. Den kommer typisk omkring dette tidspunkt lige før og ved juletid. Men tro mig, du klarer det! Been there :-) Nu skal du opleve jul på en helt ny måde og der kommer masser af dejlige pakker fra Danmark! Du kommer til at se masser af forfærdelig grimt juleudsmykning, man kun kan grine af :-) Efter jul, går tiden MEGET hurtigt og før du ved af det skal du hjem, og på det tidspunkt har du egentlig ikke lyst... Bare vent og se..... Op med humøret søde. Du er også savnet her. Julepakke på vej herfra snarest. Knus Jane

    SvarSlet
  2. Hej Jane :-)

    Ja jeg vidste det ville komme på et eller andet tidspunkt, og det er sgu nok det med julen nærmer sig, og jeg er vant til at hygge med familien. Men du har helt ret, nu er det en ny slags jul der skal opleves, og jeg glæder mig helt sikkert til at prøve det! :-) Tiden er allerede gået så hurtig, og jeg ved at inden jeg ser mig om, så skal jeg hjem. Men humøret er allerede en del bedre! Og jeg glæder mig allerede til at modtage julepakke hehe :-) Hils din skønne familie mange gange!

    SvarSlet